At øve sig på at relatere

Når jeg leder Circling og Surrendered Leadership workshops er det tydeligt for mig at vi alle sammen stræber efter at være noget andet end vi er. Alle mennesker lader til at have overbevisninger om at nogle af de ting de oplever er forkerte og ikke bør deles med andre. Jeg oplever også at deltagere ofte ser det som forkert at de ikke er mere ”autentiske” eller bedre til at dele åbent om sig selv.

“Jeg har en spænding, der står i vejen for, at jeg virkelig kan mærke min krop.”
“Jeg har en modstand mod at være i kontakt med dig, som jeg gerne vil slippe af med.”
“Jeg oplever en tomhed, der gør det umuligt at mærke mine følelser.”

Det er nemt at blive fanget i personens mønster, når de afslører, at der er modstand mod at gå ind i noget og begynde at “støtte” dem i at komme igennem den barriere, der er for at nå, hvor de gerne vil hen. Ligeledes ser jeg ofte frustration i gruppen over, at nogen ikke viser “hvad der virkelig er der” (det, som modstanden beskytter). I disse situationer kan vi føle os forpligtede til at give støtte for at hjælpe dem med at bryde igennem de opfattede barrierer, der hindrer deres fremskridt.

“Jeg forstår. Hvordan ville det være at virkelig mærke din krop?”
“Jeg vil også gerne forbinde mere med dig. Vil du prøve det?”
“Jeg er nysgerrig på dine følelser.”

Alle disse eksempler er for mig mere eller mindre subtile måder at ændre personens oplevelse på, fjerne os fra oplevelsen af dét der faktisk sker i øjeblikket og ikke betragte dem som “allerede hele” og perfekte, og dette kan let bidrage til deres oplevelse af at være forkert.

Min oplevelse er at det sjældent gavner noget at fortælle folk at de ”bare” kan slippe modstanden og fortælle hvordan de faktisk har det. Det er i de fleste tilfælde blot at forstærke dét pres de allerede lægger på sig selv. Istedet praktiserer jeg ofte at blive  med det, der tilsyneladende står i vejen.

“Hvordan føles spændingen?”
“Kan du fortælle mig mere om modstanden?”
“Hvordan oplever du tomheden?”

Jeg har lært at værdsætte, at der er enorm visdom i at ære og udforske disse modstandspunkter. I stedet for at forsøge at afvikle modstanden kan vi rumme det og være vidne til dets tilstedeværelse uden domme eller behov for at ændre det. Med denne tilgang er oplevelsen af modstand er ikke blot en barriere, der skal overvindes, men en dør til dybere forståelse.

Ved at gøre det skaber vi en ramme, der tillader en dybere udforskning af de underliggende følelser, overbevisninger og erfaringer, der bidrager til disse barrierer. Ved at blive med det, der er, inviterer vi til en blid undersøgelse af modstandens rødder, hvilket fremmer en større selvbevidsthed og selvaccept.

Modstanden i sig selv giver værdifuld indsigt i en persons indre liv og deres kampe. Dette er et vanskeligt område, da det er steder, hvor personen sandsynligvis nedgør sig selv. Ved at blive hos modstanden er der mulighed for at tilbyde medfølelse og forståelse på en måde, der kan få andre til at føle sig dybt mødt og give dem mulighed for at møde sig selv.