En festival om dét, der virkelig betyder noget i livet.

NÆR festivalen er en introduktion til nærvær, kropsforståelse og relationel dybde. Her kan du få inspiration til hvordan du kommer nærmere dig selv og andre.

Kropskontakt - indre ro - øjenkontakt - smil - dans - åndedræt - leg - balance - bevægelse - nysgerrighed - autencitet - sårbarhed - liv

På NÆR festivalen skaber vi rum for nærvær, forbindelse og livsglæde. Vi skaber en ramme for, at du kan møde dig selv og andre gennem samtale, bevægelse og berøring.

Tid: 2. April fra 9.30-19.30

Sted:
Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby

Pris:
625.- 

Program

Programmet på festivalen består af foredrag, der inspirerer til at lytte, reflektere og mærke dig selv og workshops, hvor du kan møde nye mennesker, deltage aktivt og måske prøve noget nyt.

Salen

I salen afholder vi foredrag, paneler mv. om krop, nærvær og relationer for op til 100 deltagere, der giver stof til eftertanke. I salen er fokus mest på at lytte, reflektere og mærke dig selv.

Loftet

På 5.sal af kulturhuset holder vi workshops for op til 50 deltagere. Du kan forvente at møde nogle nye mennesker og selv at skulle på banen, deltage aktivt og måske prøve noget nyt.

Eksperimentariet

I festivalens mindste lokale kan vi have op til 20 deltagere. I eksperimentariet handler det om mindre og mere intime workshops, hvor du kan blive udfordret og kan komme tæt på dig selv og andre.

09.00: Check-in

09.30: Velkomst og introduktion
Vi byder velkommen til festivalen og givet en kort præsentation af programmet.

10.00: Den harmoniske krop
v. Torben Bremann
En rejse ind i kroppen med fokus på nærvær og afspænding. 

10.00: Nærvær i relationer
v. Johannes Asmund Hansen
I denne workshop vil vi arbejde med meditation og empatitræning og opdage hvordan det kan åbne til dybere og mere forankrede måder at være tilstede på.

10.00: Dans med livet
v. Nuno Catharina Pedersen
Der er noget værdifuldt i mødet med et andet menneske i dansen. Lige så værdifuldt er mødet med dig selv, der hvor du er lige nu. 

12.00: Pause

12.30: Kropsforståelse og kropsterapi
v. Tina Ranløv og udvalgte behandlere 
Et kort foredrag om kropsterapi, nervesystemet og polyvagal teori, hvorefter du får mulighed for at opleve en forskellige behandlere i aktion ved briksen. 

12.30: Introduktion til Circling
v. Peter Munthe-Kaas
Circling er en form for Relationel Meditation, der giver os mulighed for at udforske sårbarhed og frihed sammen med andre.  

12.30: Tryk på stop – hvor er du lige nu?
v. Sarah Warny Berg
I denne workshop zoomer vi ud, så du kan se dig selv. Hvor er du lige nu i dit liv? Hvordan er det at være dig? Hvor er du på vej hen?

14.00: Frokost

15.30: Nærvær
v. Ernest Holm Svendsen
I dette foredrag vil vi kigge nærmere på hvad det egentlig vil sige at være nærværende, hvorfor det er så vigtigt, og hvad vi kan gøre for selv at blive mere nærværende i vores hverdag og i vores relationer.

15.30: Authentic Relating Games
v. Thibault Schiemann
I denne workshop skal vi spille spil, der giver os mulighed for at vise lidt mere af hinanden, samtidig med at vi griner. 

15.30:Breathwork 
v. Viola Faye
Breathwork er en intens og forløsende kropslig praksis, der tillader din livfuldhed at strømme frit påny. 

17.30: Pause

18.00: Panel
v. udvalgte undervisere
I salen afslutter vi med et panel hvor underviserne snakker om deres personlige erfaringer med udgangspunkt i spørgsmål fra salen.

18.00: Autentisk dating
v. Diane Ellefsen
Mød andre mennesker med ærlighed, grænser og åben nysgerrighed og oplev hvordan relationen folder sig ud. 

18.00: Kropslig Somatisk Improvisation
v. Rolando Yunquera
Kropslig Somatisk Improvisation er en træning i at være tilstede, nærværende og sanselig i nuet. Et værktøj til at finde ro og guide dig til hvad du har brug for

Workshop og foredragsholdere

Vi har inviteret en række af de dygtigste undervisere indenfor meditation, kropsforståelse, mindfulness, bevægelse og relationsarbejde. Herunder kan du læse mere om deres baggrund og hvad de tilbyder på festivalen.

Behandlere

Vi har også inviteret en række dygtige kropsbehandlere og du vil på festivalen kunne opleve dem demonstrere deres behandlingsteknikker. Læs mere om dem herunder.

Samtaler om dét, der virkelig betyder noget i livet.